Vi Skal Spise bliver til Coop opskrifter. Nogle af vores opskrifter sender dig videre til vores nye spændende opskrifts side. Håber du kan lide det!

Fransk mad

Verdenskøkkenet, der gav os frølår, sauce béarnaise og chokolademousse

Det franske køkken bliver betegnet som et af de store verdenskøkkener med kendte favoritter som sauce béarnaise, der er smørsauce med eddike og estragon, tyknet med æggeblommer, moule marinière, der er hvidvinsdampede muslinger og mousse au chocolat eller på dansk: Chokolademousse. De verdenskendte retter er blot et lille udpluk af den madkultur, som er helt central for franskmændende.

Det franske køkken er næsten ligeså varieret som de asiatiske køkkener, og man oplever tydelige karakteristiska for provinserne. Sydøst i Frankrig, i Provence bugner maden af olivenolie, friske tomater, krydderurter og lam. I nord omkring alperne har mælkeprodukter en dominerende position, og både smør, fløde og ost bruges flittigt. Det vestfranske køkken er stoppet med andefedt og foie gras, det er også her man finder det mondæne pariserkøkken og haute cuisine, der oversat til dansk er ”det ædle køkken”, altså det fineste af fransk gastronomi. Vi forbinder franskmændene med deres hang til specielle spiser som smørstegte vinbjergsnegle, kalvehjerne, friterede testikler og frølår – men disse delikatesser er langt fra en del af hverdagskøkkenet, de betragtes i Frankrig som luxuriøse delikatesser til særlige lejligheder.

Franskmændene prioriterer ikke deres morgenmad højt. Oftest består den bare af en kop kaffe og en sprød croisant eller en sandwich af baguette og god skinke eller ost eller måske begge dele. Frokosten er også oftest simpel og med brød som basis. Franskmændene spiser deres aftensmad sent, gerne efter klokken 21, og den består typisk af adskillige retter. I festligt lag begynder måltidet med hors d’oeuvre, som er en lille forret, suppe, eller en entrée, som oftest er en varm forret. Og en ting er sikkert. Middagen akkompagneres altid af ost og vin!

Fransk mad er oftest fyldig og fed. Server den gerne i mindre portioner og vær rundhåndet med friske urter. Lidt ekstra vineddike giver også balance i smagen og løfter madoplevelsen.

Bon appétit mes amis...