Energigivende kardemomme småkager med Langfrugtet klørtang
2 brugere har stemt
Kagerne har en delikat sødme nærmest honningagtig. Måske er det glutamat fra tangen der gør det for det er ikke andet end økologisk sukker fra sukkerroer.
Imens smørret smeltede ristede jeg tangen på en brødrister i 4 min. Ellers kan man ikke lave det til pulver.
Jeg lod tangen køle af, findelte det med fingrene og gjorde det til fint pulver i en elektrisk kaffemølle.
Det smeltede smør hældte jeg op i en skål, tilsatte sukkeret og det pulveriserede tang.
Jeg rørte meget rundt i det over længere tid for at lade fedtstof, sukker og komponenterne fra tangen udvikle sig sammen med hinanden. Faktisk kan jeg ikke med sikkerhed sige om det var 120 minutter det tog at få kagerne færdige. Jeg var tilstede i nuet hvor tid ingen betydning har, i det mindste når man har weekend, hvilket jeg havde. Det betød ikke lige så meget at ha' styr på klokken ;-).
De 10 bælge hel kardemomme kom jeg op i stenmorteren og stødte skallerne af dem. Så kan man nemt fjerne skallerne og derefter male kardemommefrøene til kardemommepulver.
Kardemommen tilsatte jeg til dejen.
Bagepulveret blandede jeg sammen med melet inden det gradvist blev blandet sammen med de øvrige ingredienser.
Til sidst håndæltede jeg iført latexhandsker for ikke at blive så fedtet på fingrene.
Dejen fik lov til at stå og hvile sig nok et par timer.
Ved hjælp af en teske og iført latexhandsker blev det til 2 hele bageplader småkager, taget med teskeen og trykket sammen med fingrene.
Bagetiden var ca. 10 minutter ved 200 grader, observeret undervejs for ikke at få for meget varme.
Småkagerne er lavet til en kvindelig bekendt, der døjer med at være udbrændt energimæssigt tidligt om eftermiddagen. Det er et eksperiment hun har indvilliget i at deltage i, at afprøve om ikke disse kager kan give energi nok til at få resten af dagen til at glide nemmere fra hånden med både dette og hint.
Kære Lillian og Merete. Det er længe siden I har kommenteret. Jeg er ikke på Facebook, da jeg godt kan nøjes med Google+. Langfrugtet klørtang gror i vort indre Hav nordpå. Jeg plukker af det i foråret og sælger det online. Søges der på spiselig tang i Google kommer min butik Nordisk Tang tydeligt frem :-)