Skur eller skrab kartoflerne, halvér dem, og læg dem i et stort ildfast fad.
Pres saften ud af halvdelen af citronen. Skær den anden halvdel i tern.
Hak hvidløget, og skær peberrugterne i grove stykker.
Bland citrontern, citronsaft, peberfrugter, hvidløg, timian, olivenolie, oliven, salt og peber grundigt sammen med kartoflerne i fadet, og bag i 30 min.
Tzatziki:
Riv agurken groft, og pres saften let ud af agurken med hænderne.
Rør agurk og presset hvidløg i yoghurten, og smag til med salt og peber.
Fisk:
Skær tomaterne i skiver, og læg dem taglagt i et ildfast fad smurt med lidt olivenolie.
Skær kulmulen i stykker på ca. 4x4 cm, og læg dem oven på tomaterne. Dryp fisken med lidt olivenolie, krydr med salt og peber, og drys med tørret oregano eller rosmarin.
Bag fisk og tomater 8-10 min. i ovnen sammen med kartoflerne.
Servér fisken med græske citronkartofler, tzatziki og godt brød.