Vi Skal Spise bliver til Coop opskrifter. Nogle af vores opskrifter sender dig videre til vores nye spændende opskrifts side. Håber du kan lide det!

Spansk mad

Spanien er meget mere end tapas og paella.

Det spanske køkken er bedst kendt for sin mangfoldighed af små retter, kaldet tapas, velkendt verden over. For i Spanien mødes man om maden og deler den med alle om bordet!
Det spanske køkken er mere end tapas. Det bugner af fyldige, krydrede retter baseret på svinekød eller lam, prøv en Estofado (gryderet med bl.a. oksekød, tomat og rødvin). Kolde grønsagssupper som gazpacho er også populære i varmen. De serveres gerne til frokost, tapas eller som forret.

Der findes et utal af spanske oste, men fåremælksostene Manchego og Burgos, samt Tetilla (komælksost) er en klassisk ingrediens i tapas, men Burgos spises også gerne som dessert. Chorizo er et af de spanske produkter, som vi virkelig har taget til os i Danmark og som nu fås i lang de fleste supermakeder. Den tørrede, stærke svinekødspølse er krydret med bl.a. paprika og smager formidabelt i mange retter hvor vi normalt ville bruge bacon. I Spanien spises den som den er eller ristes og blandes i Tortilla (æggekage med fyld) og gryderetter.

Fugl, fisk/skaldyr og nogle gange kanin kombineres i paella. Kød/fisk steges med ris, hvidvin, chorizo i en kæmpe paellapande, herligheden krydres med safran og masser og grøntsager og resultat minder om en smagfuld, smuk gul og særdeles rustik rispilaf. Hver mamá har selvfølgelig sin egen helt specielle opskrift på paella.
Spansk mad er altid godt krydret og de mest brugte krydderier er paprika (sød/stærk eller røget, Pimenton), rosmarin, hvidløg, laurbær, chili, safran og oregano. Spanske desserter baseres typisk på mejeriprodukter fx creme catalena, som minder om franskmændenes crème brulée. Nøddekager, citrusfrugter og friterede churros med kanelsukker (hedder herhjemme ”spanskrør”) er bare nogle af de søde sager, som nydes af de lokale.
Det oftest ret fede spanske måltid skylles ned med rigelige mængder sangria, Fino sherry (tør sherry, som drikkes til maden) eller voluminøs spansk rødvin.