Vi Skal Spise bliver til Coop opskrifter. Nogle af vores opskrifter sender dig videre til vores nye spændende opskrifts side. Håber du kan lide det!

Sommermad

Sommer er lig med smagen af skønne danske bær, nye kartofler, grønne salater og små sprøde gulerødder. Om sommeren er udbuddet af dejlige danske frugter og grøntsager stort, så nyd det lige nu hvor de er allerbedst!

At spise sundt, lækkert og varieret er slet ikke svært. Bare spis efter madpyramiden, så får du masser af frugt, grønt, fuldkorn og smag. De fleste opskrifter kan laves på 30 minutter, så de passer perfekt ind i en travl hverdag. Der er også opskrifter til de dage, hvor du har lidt mere tid.

Sund mad handler om, hvor meget du kan spise af de forskellige fødevarer. Når du spiser efter madpyramiden så husk:

Spis mest fra bunden og mindst fra toppen af madpyramiden

Spis mange grøntsager, hver dag. Spis masser af de skønne danske kartofler og husk fuldkorn i form af brød af gryn. Spar på kødet og husk fisk et par gange om ugen.

Spis mange grøntsager

Spis rå grøntsager som snacks, bland en lækker sommersalat og kom fintsnittede grøntsager i frikadellefarsen. Grøntsager indeholder få kalorier, men masser af smag, fibre, vitaminer og mineraler. Vælg mange grove grøntsager. Kål og rødder som blomkål, broccoli og gulerødder er grove grøntsager.

Spis fuldkorn

Fuldkorn kan du finde i brød, knækbrød, mel, mysli, pasta og ris. Fuldkorn betyder, at man bruger hele kornet. Man bruger altså også skaldelene, hvor der er mange vitaminer, mineraler og fibre.

Lær mere om madpyramiden og find flere sunde og velsmagende opskrifter på madpyramiden.dk.