Juni er lig med jordbær! Sommeren gør for alvor sit indtog, solskinstimerne er rigelige og både planter og dyr suger sommeren til sig. Juni er måneden, hvor grillen rigtig bliver tændt. Fyld den med friskfangede fisk som sild, knurhane eller rødspætte. Jordbær og en kold hyldeblomstdrik er et oplagt valg til den søde afslutning i juni måned. Jordbærsæsonen er kort, så det er om at nyde de søde, saftsprængte bær, mens de er der.
