Skyl linserne godt og sæt dem i blød nogle timer (eller gerne natten over) i lidt mere end dobbelt så meget vand. Smid vandet væk og skyl linserne igen. Giv derpå linserne et opkog i så meget vand, at det lige dækker. Lad dem koge et par minutter og smid vandet væk.
Skær løgene i tern.
Opvarm olivenolien og lad karryen småsimre heri, hvorpå løgene tilsættes.
Lad dem småsimre under låg i ca. 5 min. Tilsæt om nødvendigt en anelse vand undervejs (for at undgå at det brænder på).
Tilsæt derpå linserne samt krydderurter og finthakket hvidløg.
Vend godt rundt og hæld så meget bouillon (skal være uden salt!) eller vand ved, at dette står 4 cm over indholdet.
Lad det koge ganske småt under låg i 10 minutter. Rør af og til.
Skær gulerødderne i tern og tilsæt dem.
Lad retten småsnurre yderligere 5-10 minutter, indtil gulerødderne er lige knap møre ("al dente").
Om nødvendigt jævnes linsegryden med lidt majsstivelse udrørt i lidt vand, det skal koge ca. 4 minutter efter jævningen.
Opskriften er venligst stillet til rådighed for Dansk Vegetarforening af Tove Bech (tovebech.dk).
Serveres til f.eks. kartoffelmos, pasta, ris, quinoa eller korn (f.eks. perlebyg).
Smager fortrinligt sammen med japanske produkter som goma-sio og tamari.
Server for eksempel en let salat til.
En variation: Tilsæt økologisk tomat-ekstrakt.
Husk at linser (ligesom alle andre bælgprodukter) aldrig bliver møre, hvis der tilsættes salt, inden de er blevet møre - så hvis du bruger bouillon, så skal denne være uden salt.