Bestil Mørbrad Royal hos slagteren. En almindelig svinemørbrad kan også bruges. Bimørbraden skæres af. Svinemørbraden afpudses helt for sener, hinder og fedt, og fraskæres 9 cm fra mørbradspidsen og 7 cm fra mørbradhovedet. Stykket er nu lige tykt over det hele og dermed fås den bedste kulinariske kvalitet efter stegningen. Stykket kaldes Mørbrad Royal.