Del ca. 1/4 af blomkålen i små fine buketter, læg dem i en skål og krydr let med groft salt
Resten af blomkålen skæres i grove stykker også det af stokken, der er tilbage
Varm 1/2 dl sukker i en gryde, til det er mørk karamel
Kom de grove blomkålsstykker i gryden
Hæld mælken på og derefter vand, så det dækker - Lad simre under låg i ca. 20 minutter
Tag blomkålen op og blend til puré, tilsæt evt. lidt af kogelagen
Smag pureen til med salt, lidt smør og lidt trøffelolie, ca. 2 tsk.
Hæld væden fra de saltede blomkålsbuketter
Hak salatløget og bland det med blomkål, søde oliven (se nedenfor), hakket estragon og ristede mandler
Vend salaten med lidt god jomfruolivenolie, og smag til med citronsaft
Steg kødet ca. 3 min. på hver side ved høj varme
Det er en god ide at lade kødet hvile i ca. 2 min. inden servering
Servér kødet med blomkålssalat og puré, og dryp balsamico rundt på tallerkenen
Søde Oliven: Skyl ca. 250 g sorte oliven rene for eventuelle krydderier, og udsten dem. Kog i 2 dl vand med 50 g sukker, til vandet er væk. Læg oliven på bageplade med bagepapir, og bag ved 130 grader i en time