Madpakke med pirogger og pizzamuffins

1 t, 30 min.
Den evige madpakke. Klokken er 7:20. Jeg er på vej ud af døren, og i det sekund jeg tager i døren, kommer jeg i tanke om madpakken. Jeg ved ikke, om jeg er den eneste far eller forældre, der oplever det her, nu vil jeg ikke sige tit, meeeen, man må jo ikke lyve, det har min mor lært mig. Så nu har jeg, synes jeg selv, lavet en genial plan. Jeg bruger 20-30 min. søndag aften på at bage, koge og blande noget, der er nemt og lige til at smide i Tjalfes madkasse. Her er to af mine favoritter.