Sild
Kendetegn
Sild er en lille saltvandfisk. Den bliver cirka 20-35 centimeter lang.
Anvendelse
Spis silden stegt, røget, marineret, saltet og som sildepostej.
Opbevaring
Læg fisken på køl. Brug friske fisk samme dag som de er købt. Sild kan fryses ned i op til 3 måneder.
Ernæring
Sild indeholder 14,5 gram fedt pr 100 gram. Heraf er 2,3 gram n-3 fedtsyrer. Silden er dermed en fed fisk. Sild indeholder blandt andet vitaminerne A, D og E og mineralerne zink, jod og selen.
Fisk har kortere holdbarhed end andet kød og skal derfor bruges samme dag det er købt.
En fisk er frisk hvis:
- Skællene er intakte og sidder fast til skindet.
- Øjnene er klare, gennemsigtige og opadbuede
- Gællerne er blodrøde og uden slim.
- Lugten er frisk af hav og tang evt. lidt sødligt eller metallisk.
Jo højere fedtindhold fisken har, jo kortere tid kan den holde sig, både i køleskab og på frost. Hele fisk kan holde sig lidt længere end fileter. Rens og skyl fisk grundigt inden den lægges på køl eller frost da bakterierne findes på fiskens overflade. Ønsker man selv at fryse fisk er det vigtigt at indfrysningen sker hurtigt, ellers vil der dannes store iskrystaller og fisken vil miste meget væske ved optøning.