Tema

Skønne opskrifter med ris

Ris er uden tvivl en af de vigtigste bestanddele i det asiatiske køkken. Hvis du også er vild med ris, er dette tema lige noget for dig

Verdens ældste afgrøde

Arkæologer har fundet beviser for, at vi mennesker har spist og dyrket ris i næsten 7000 år, hvilket gør ris til verdens ældste afgrøde. At spise ris er altså langt fra et nyt fænomen. Ris stammer oprindeligt fra Asien, og det er også her, at ris spiller den største rolle i hverdagskosten. I Indien spiser de det til karryretter, I Japan bruger de det i sushi og kineserne spiser det til det meste. Ris indgår i de fleste klassiske asiatiske retter, som for eksempel stegte ris, som du kan finde en skøn opskrift på her

Spansk Paella og Italiensk Risotto 

Ris stammer som sagt fra Asien, men vi er nu også blevet ret glade for det i Europa. I Spanien bliver risen sat sammen med safran, fisk og skaldyr for at lave retten paella. Hvis du har mod på at lave denne spanske klassiker, anbefaler vi denne lækre opskrift på paella med muslinger. I Italien spiller ris en hovedrolle i deres risotto. Hvis du vil lære mere om, hvordan du laver risotto, kan du klikke ind på vores risotto tema, hvor du kan finde en masse lækre opskrifter på den cremede spise.

Ris er ikke bare ris 

Der findes flere tusind varianter af ris, og det er ikke lige meget, hvilken type du bruger. For at få den bedste risotto skal der bruges risottoris, som på den anden side ikke egner sig til paella eller sushi. I Danmark bliver der, i december måned, spist rigtig meget ris af varianten grødris. Det er nemlig denne type ris, som egner sig bedst til risengrød og risalamande. Men vidste du også, at du faktisk kan bruge grødris til at lave sushi? Det er både nemt og billigt! Lær hvordan lige her.

Du har nu fået lille indblik i risens verdens. Læs videre her, hvor vi har samlet vores bedste opskrifter med ris. 

Vores lækre risretter