Brug: Rød, gul, grøn, orange og sågar violet. Vælg selv din peberfrugt og sæt farve på maden. Alle peberfrugter er grønne, inden de modner, og derfor er de grønne peberfugter mindre søde og mere skarpe i smagen end de andre. Rå peberfrugt byder på saftig sprødhed, mens bagt, stegt eller grillet peberfrugt er blød og fuld af sødme. Især den røde. Peberfrugter har en fremtrædende plads i middelhavslandenes køkkener. Brug dem som hovedingrediens, eller lad deres milde smag danne basis for dominerende ingredienser som hvidløg eller ost. Skær peberfugt i skiver og bland dem med squash, tomat, hvidløg og timian. Steg blandingen i olivenolie, og du har ratatouille til kød, fisk eller en omelet.
Tip: En udhulet peberfrugt er ideel at fylde og bage i ovnen med f.eks. couscous eller oksekød, fordi den har portionsstørrelse.
Alternativ: Brug tomat eller aubergine i stedet for peberfrugt.
Vidste du, at peberfrugter er ud af slægten capsicum ligesom chili? Nogle søde peberfrugter er aflange som chilien, men meget større og uden den stærke smag. Peberfrugt stammer fra Mellem- og Sydamerika, men blev bragt til Europa i 1700-tallet af opdagelsesrejsende.
