Kikærter
Kendetegn
Kikærter er gullige, kantede og knudrede. Kikærter bliver også kaldt for garbanzobønner.
Anvendelse
Sæt ærterne i blød i minimum 10-12 timer. Kog dem herefter i nyt, friskt vand i cirka 1 time. Du kan også få kikærter på dåse. De skal ikke sættes i blød eller koges, men skal skylles og varmes grundigt igennem. Kikærter har en nøddeagtig smag og en fast konsistens. Brug dem til hummus, falafel og salater og couscous.
Ernæring
Kikærter har et højt indhold af protein og kostfibre, og indeholder A og E- vitamin, B-vitaminet folat, og mineralerne kalium, calcium, magnesium, fosfor, jern og zink.
Kikærter bør opbevares tørt og mørkt, f.eks. i en tætsluttende beholder eller pose i dit køkkenskab. Opbevar aldrig bønner, linser og ærter i direkte sollys. Konserverede kikærter på dåse opbevares også i køkkenskabet.
Efter kogning og tilberedning bør kikærterne opbevares på køl. Her kan de holde sig i ca. 4 dage.
Kogte kikærter kan også fryses. Kog gerne en stor portion og frys dem ned i mindre portioner.